Ord

Fredrik Backman: Britt-Marie var her, 2014

I december…

Travle øjeblikke nok at tage af.

Lister nok over alt, der skal gøres.

Og der imellem lys i mørke.

Et sted våde brosten, der viser vejen til nærende samvær.

Derhjemme hemmeligheder overalt.

Og boblende børn.

At bage kantede kager.

Sammen med den 9-årige, der bobler over af god mandagskarma.

Det er strejf af lykke.

Det samme er gode menneskers rare ord om denne legeplads.

Blev draget i går.
Ud i frostklar og lysende ro.
Indåndede den. Lagrede den.
Underværker gjorde den.

Udsigten i ugen der gik har været hvad jeg kunne skue fra sofaen.

I selskab med virus.

Så vante-inspirationen har ikke materialiseret sig – endnu.

Har gjort tilløb til at få Helle-glæden indfriet, men Helle Helles mand og kvinde i skov formåede ikke at fange mit tunge hoved.

Lod mig i stedet fange ind af engelsk minisamfund med alt, hvad det indebærer af godt og ondt i Rowling’s The Casual Vacancy.

Og ikke kun jeg lader mig fange ind. Måtte tidligere på ugen juble lidt over nyheden om, at flere og flere børn bliver læseglade.

Juhu!

Glæder mig til Helle Helle senere i dag.

Ligger endelig på bibliotekshylden og venter på mig.

Startede dagen med et krus Wieder Gut.

Det kører på højtryk i hjerne og mave.

De skal forenes.

I en fremtid, der gør glad.

Så få må ordene være om det for nu.

Får lyst til at kaste mig ud i vanter.

Inspireret af nyligste boglån.

Måske til hænder, jeg har kær.

Gråt i vådt derude. Som en dyne over dagen.

Rammer en frekvens. Af ro i mig.

At traske langt gennem gråt og vådt.

Eller sidde med uld i hænderne.

Jeg bobler over nu.
Her på min nye legeplads.
Bobler over af fryd.
Og lidt af fear.
Tør jeg lege?
Jo, jeg gør!